Linari vokser

Linaris første udstilling

Idag fik Linari snuset lidt til udstillingslivet. Vi var på besøg til DKK kreds 2 skue i Gørlev som tilskuere. Det var en rigtig god øvelse og socialisering for Linari. Hun fik hilst på mange søde mennesker og kunne stille og roligt observere hvad der foregår i ringen. Der var mange hvalpe i baby klassen, så hun fik mulighed for at hilse på nogen af dem, selvfølelig udenfor ringen. Fordi det er indendørs er lyden ret intenst og noget de skal vende sig til. Desuden er gulvet ret glat, det kan være ubehagelig at løbet på det. Højtaleren var lige skruet lidt for meget op i starten. Linari kiggede forundret op på højtaleren i loftet hvor speakerens stemme kom fra. Ulvehunde har en rigtig god hørelse og skal derfor præges til alle mulige lyde og desensibiliseres. Efter noget tid havde hun vænnet sig til lyden. Jeg tog hende først ind i ca en halv time og lod hende snuse til alt og gik en runde med hende. Derefter lagde jeg hende ud i bilen for at hun kunne få en pause. “Approach and retreat” kalder man det i hesteverdenen. Der sker noget i hjernen når de får afstand til tingene og møder dem 2. gang. Til sidst var hun lidt rastløs og begyndte at kede sig ret meget. Heldigvis var der en god stand som kunne byde på noget godt at tygge i. Dermed lå Linari på tilskuerpladserne og tyggede i et kødben samtidig med at finalerne i den store ring var i gang. Hun får nok et bur at ligge i når vi skal til udstilling næste gang, sådan at hun ved hvor hendes plads er og kan lægge sig til at sove. Det er nemlig et rigtig godt tegn når de slapper af og sover i helt nye omgivelser 🙂

12776940_976346605753939_302278102_o

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Linari vokser