Det er en myte at ulvehunde ikke har nogen sundhedsproblemer. Er man interesseret i racen er det derfor vigtigt at man kender til de forskellige arvelige sygdomme og spørger opdrættere om at fremvise original certifikater af disse. I de fleste lande er der krav om hoftedysplasi røntgen og albuedyspasi. De fleste seriøse opdrættere tester dog frivilligt deres hunde for:

• Degenerative Myeolopatie
• Dwarfism (dværgvækst)
• PRA

I Sverige bliver alle hunde mentaltestet, dog uden at man har en ønskeprofil for racen. I Slovakiet og Tjekkiet skal hundene fremføres til en såkaldt “Bonitation” hvor de bliver målt i alle led og der bliver regnet index ud samt at de bliver testet i deres mentalitet.

Hundesprog

Det er ypperst vigtigt at kunne læse sin hund for at forstå den. Tjekkoslovakiske Ulvehunde har et meget fint nuanceret sprog som direkte kan føres tilbage til ulven. De kan misforstås af andre hunde fordi de har mange forskellige udtryksmåder som mange racer ikke har. At se to Tjekkoslovakiske Ulvehunde lege og snakke sammen er at se to ulve i Zoo rent sprogmæssigt. Hvalpen skal fra lille af lære alle mulige forskellige hunde at kende for at kunne lære at lege og læse forskellige hunde. De tilpasser sig meget hurtigt en andens måde at kommunikere på.

Adfærdsregulerende handlinger bør kun foretages af uddannede instruktører i dette som bruger udelukkende positive metoder. Mange trænere og hundefolk tilbyder hjælp til dette og tager også penge for det, det er dog de færreste som virkelig har indsigt i hundesprog. Desværre findes der mange der anbefaler meget negative og stressende metoder. Dette er den direkte vej til at lave en normalt fungerende hund til en problemhund.

Ernaering

Dette er nok et af de mest diskuterede emner i hundeverdenen. De fleste ejere af Ulvehunde fodrer med BARF som findes i mange forskellige varianter og teorien omkring fodringen er meget forskelligt.